• Fri fragt over 599,- se HANDELSBETINGELSER
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 30 dages fortrydelsesret - AFHENT OG RETURNER GRATIS i BUTIK

Jakker/veste

Vi sælger ridejakker til alle årstider og al slags vejr – både lange og korte modeller og til herre og dame. Du kan få en ridejakke fra mange forskellige og kendte mærker, heriblandt testvindere inden for lange ridejakker som Equipage og Covalliero.

De fleste ridejakker er designet i de neutrale farver som sort eller mørkeblå. Men du kan også sagtens få en ridejakke til en dame i fx lilla, rød eller lyserød, hvis du er lidt frisk og glad for farver i dit ridetøj.

preload spinner

Når du skal købe en ny ridejakke, hvad end det er til en dame eller herre, er det en god ide at tænke over, hvad den skal bruges til. Skal du fx bruge den på tur, er det godt at gå efter noget, der er vindtæt. En god detalje i en ridejakke er også, hvis der er lynlås på lommen. Så risikerer du ikke at komme til at tabe din telefon eller nøgler ud af lommen, når du rider. Specielt, hvis du rider alene på tur, er det vigtigt, at du ikke kommer til at tabe og miste det.

Tag et kig i vores sortiment, som tæller både vinter- og sommerridejakker, veste og sweatshirts, og find din næste ridejakke eller ridebluse. Du finder også jakker, der er specielt gode til undervisere, med mange praktiske funktioner, så du ikke kommer til at fryse, selvom du står stille i lang tid ad gangen.

Vinterridejakker til dame og herre

Til efterår og særligt vinter synes mange, at det er rart med en jakke, der går ned over numsen. Det gælder også i stalden og på hesten. Måske lyder det besværligt, men du kan sagtens ride med en lang frakke. Ridejakker i lang model er lavet med en tovejslynlås foran, så du let kan komme op på hesten ved at lyne op nedefra. Dermed kan du også undgå, at lynlåsen ”laver buler” og skubber jakken op og generer dig, når du rider. Mange af dem har også en slids bagpå, som fx lukkes med lynlås eller magnet. Når du så rider og åbner slidsen, lægger jakken sig flot ud over dine ben. På den måde kan du både holde numsen og benene varme og samtidig beskytte sadlen mod regn. Denne funktion findes også i lange regnjakker til ridning. Med dem kan du også holde benene tørre, når du rider. Du kan naturligvis også få en regnjakke i kort model, hvis du foretrækker det. Vi har et stort udvalg af korte, letvatterede ridejakker og tykkere dunjakker til både dame og herre.

Sommerridejakker

Når du rider eller opholder dig udenfor i solen om sommeren, er en rigtig smart funktion i en ridejakke, hvis der er uv-filter i. Med en helt tynd letvægtsjakke med uv-beskyttelse får du samtidig både vindtæthed og smudsafvisende overflade. Jakken fylder endda så lidt, at den kan foldes sammen og pakkes ned i den medfølgende lille pose, hvis det alligevel skulle blive for varmt at have den på.

Til de lidt køligere sommerdage har vi softshelljakker, vindjakker med jerseyfor og sweatshirts i hurtigtørrende funktionsmateriale. En ridevest kan du både bruge på køligere sommerdage eller i foråret/efteråret med en striktrøje eller andet varmt indenunder. Du kan endda få en vest med indbygget, elektrisk varmefunktion i ryggen.

Det kan måske være fristende bare at tage en t-shirt af bomuld fra skabet, når du skal ride om sommeren. Men det gør faktisk en stor forskel for din komfort, når du rider, hvis du tænker over materialer og vælger ridebluser og t-shirts i elastisk materiale, som er både åndbart og hurtigtørrende. Det giver bedre bevægelsesfrihed, og du vil aldrig føle dig våd af sved.

Rigtig god ridetur.